• Dansk rederi træder ind i det fine selskab på børsen

    Source: BDK Finans / 16 Jun 2024 12:03:24   America/Chicago

    Tankrederiet Torm er målt på markedsværdi og aktieomsætning blevet så stort, at rederiet indtræder i eliteindekset C25 på børsen. Det oplyser Nasdaq Copenhagen, skriver mediet Shippingwatch. Torm bliver et nyt 25. medlem af C25-aktieindekset, der tæller de største og mest omsatte danske aktieselskaber. Det er rekordoverskud på rekordoverskud, der nu har bragt selskabet ind i børsens superliga. Placeringen i C25-selskabet træder i kraft, når aktiemarkedet åbner næste mandag den 24. juni, skriver Shippingwatch. På listen over andre selskaber findes blandt andet Mærsk, verdens næststørste containerrederi, og DSV, som er verdens tredjestørste speditør. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/dansk-rederi-traeder-ind-i-det-fine-selskab-paa-boersen
Share on,